søndag den 5. maj 2013

Max the cat - og de andre 2... Del 2


Den skønne Max

I går fortalte jeg lidt kort om de to dejlige katte, der har været i mit liv før Max.

Jeg havde været "kattefri" i ca. 3 år, da jeg tog med min veninde og hendes mor til Inges Kattehjem for at hente en kat (Dolly) til min venindes mor.

Et katteinternat er et meget "farligt" sted for katteelskere uden kat, men jeg tænkte, at der da ikke kunne ske noget ved lige at tage med derud. Vi skulle jo bare hente en kat, og jeg gik ikke umiddelbart med tanker om at anskaffe mig en ny kat. Jeg var sikker på, at jeg skulle have kat igen på et eller andet tidspunkt, men når den tid kom, ville jeg tage ud og kigge fx. hos Inges Kattehjem og Kattens Værn, og hvis katten ikke lige var der, så ville tage ud og kigge en anden gang, indtil den rette kat dukkede op.

Jeg havde også skaffet mig af med både kattebakker og transportkasser, så jeg var helt rolig ved at tage med...

Vi kører spændte til Inges Kattehjem i Glostrup, hvor vi skal se min venindes mors kat for første gang og have hende med hjem.

Vi kommer ind ad døren, og den første kat, mit blik falder på, er en smuk grå ungkat med en dejlig halvtyk pels á la maine coon og norske skovkatte.......og jeg falder med et BRAG!!!

Jeg stryger lige hen og skal hilse, og han er en så venlig, glad og snakkende lille kat, at jeg bare forelsker mig i ham lige på stedet.

Nå, men nu var det jo Dolly, vi var kommet for at hente, så jeg måtte jo løsrive mig, men efter at have hilst pænt på Dolly, benyttede jeg første chance, jeg fik, til at gå tilbage og snakke med Max, som der stod på hans seddel.

Han var ca. 1 år gammel, sandsynligvis indekat, da han ikke var øremærket eller chippet, og han var blevet indfanget i Farum Midtpunkt 14 dage før.

Det trak virkelig i mig, men jeg besindede mig og forsøgte at være lidt velovervejet og fornuftig, så efter at have vist ham til min veninde, lykkedes det mig modvilligt at løsrive mig. Vi kommer ud til bilen med Dolly og hendes udstyr, og jeg står og kigger på alle de biler, der kommer kørende med alle de familier, der skal ind og kigge på kattene, og jeg tænker: "Hvad nu hvis en af de familier ser, hvad jeg så i den lille skønne kat, og tager ham med med det samme?" - og jeg kunne mærke lidt panik i maven. Jeg fattede i forvejen ikke, at han havde få lov til at sidde der i 14 dage. Til sidst sagde min veninde meget resolut, at nu gik vi altså ind til den kat igen, og så måtte jeg jo beslutte mig!

Vi gik ind igen, og det korte af det lange er, at jeg endte med at købe kattemad, kattegrus, kattebakke, transportkasse og...... Max! Og da jeg sad i bilen med ham i kassen på skødet, føltes det bare helt rigtigt, og sådan har det føltes lige siden.

Han er en utrolig smuk, venlig og meget charmerende kat, og de fleste falder hurtigt for ham. Han er lidt en blanding af mine to "gamle" katte, for han er utrolig social og vil helst være, hvor vi andre er. Han går meget sjældent ind i et andet værelse og lægger sig, hvis jeg eller kæresten er hjemme, og han vil meget gerne være med både i køkkenet og på badeværelset. Når vi går i bad, lægger han sig på bademåtten og slapper af og venter. Til gengæld vil han ikke ligge på os, men meget gerne ved siden af på sofaen og i min fodende om natten, og han vil heller ikke bæres. Helt perfekt!

Det var historien om Max. Det eneste, jeg aldrig har været helt tilfreds med, er faktisk hans navn. De kaldte ham Max på internatet, så det gjorde jeg også, alt i mens jeg ind i mellem testede andre navne, men ingen passede rigtigt til ham. Så efter en måneds tid måtte jeg bøje mig, og han har heddet Max lige siden....og lystrer faktisk navnet, for selvfølgelig kan katte det :)

Jeg kan kun anbefale at tage forbi et af katteinternaterne, hvis man går i kattetanker. Ens samvittighed får det også meget bedre af det...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du? Smid en kommentar.