Hos Fab sælger de stort set alt mellem himmel og jord, men hver vare fås kun i en begrænset periode, så man skal ikke være alt for længe om at beslutte sig, hvis man får lyst til at snolde hos dem.
Og dét får man!!!
Jeg har handlet hos dem et par gange, bl.a. nogle julegaver sidste år, og alt er forløbet næsten gnidningsfrit hver gang (der var lidt problemer med mit husnummer første gang, men det er siden hen blevet rettet. Super god kundeservice). Jeg vil dog anbefale at bestille i god tid, inden man skal bruge sine varer evt. til gaver, for der kan gå op til 3 uger, alt efter hvilken vare man bestiller.
Fragten er ifølge hjemmesiden 4,95 euro pr. ordre, hvilket, jeg synes, er en meget rimelig pris i betragtning af, at de sender med DHL fra Tyskland, men jeg ville nok lige tjekke en ekstra gang, inden jeg trykker KØB, for det lyder meget billigt. Man kan opgradere til ekspres for 8 euro pr. varetype (så vidt jeg har forstået). Hvis man bestiller for over 70 euro, er fragten gratis.
Kig forbi, bliv inspireret, find gaver, som ingen andre kommer med - og kom i godt humør, for en hel del af deres varer kan man bare ikke lade være med at smile af :) Det er ikke for ingenting, at deres slogan er: Smile. You're designed to.
Lidt eksempler på sortimentet.
![]() |
| Puder så lækre, at de er lige til at spise.....næsten. |
![]() |
| Klamt eller genialt? Mest det sidste, synes jeg. |
![]() |
| Perfekt for en katte-elsker som mig. |
![]() |
| Ja, butterfly'en er af træ. |
God fornøjelse! Eller gutes Vergnügung!




Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hvad synes du? Smid en kommentar.