Det er derfor, man altid skal huske at købe souvenirs med hjem, når man er ude. Også selvom man "bare" er i Allinge.
Her mener jeg souvenirs i ordets allerbredeste forstand. De fleste forbinder nok ordet souvenir med et eller andet turistet (hvilket ikke behøver at være en dårlig ting), som de forbinder med et bestemt rejsemål. Det betyder ofte, at der enten står noget bynavn eller er en seværdighed på objektet.
Det betyder souvenirs ikke for mig. Souvenirs er fransk og betyder minder eller erindringer, og for mig kan en souvenir lige så godt være et par sko, en bluse eller en bog, som det kan være en cap, hvor der står NYC på.
Jeg var med mit job til Folkemødet på Bornholm fra torsdag eftermiddag til lørdag eftermiddag, og selvom jeg ikke er politisk aktiv eller specielt interesseret, når det kommer til stykket, var det faktisk en meget interessant oplevelse. Sjovt at opleve hvor hurtigt man bliver kendis-blind, når man ser en ny kendt person ca. hver 4-5 minut.
En god kollega og jeg blev meget hurtigt enige om, at det var vigtigt at få et indtryk af lokalområdet og det lokale handelsliv, og derfor blev vi naturligvis nødt til at besøge et par butikker eller 3, og allerede i den første butik, vi besøgte, var der bid: 2 bluser fra Saint Tropez, som jeg har forsøgt at tage billeder af, hvilket ikke er så nemt på en meget mørk regnvejrseftermiddag.
| ADVARSEL: Smitter ufatteligt meget af, hvis man tager den på, inden den er vasket :) |
| Fin bluse med lidt glittergarn. Den er MEGET flottere i virkeligheden :) |
| Det sødeste bornholmske spøgelse. |
| Og den allersødeste lille bornholmske kat. |
Udover vores shopping var min bedste oplevelse på Folkemødet faktisk, da vi tilfældigt røg ind i Lukas Grahams lydprøve fredag eftermiddag. Jeg er ikke vild med det der sumpe-image han holder sig, men hold nu helt kaje, hvor kan den knægt synge!!!! Det var SÅ VILDT!!!
| Sol, fadøl og Lukas Graham. Så bliver det ikke bedre! |
Hvor ser nr. 2 glimmerbluse bare fin ud - man kan altid bruge lidt ekstra glimmer (:
SvarSlet- Kit
Det er jeg helt enig i, og jeg glæder mig til at bruge den :)
SletJeg er helt enig i det med souvenirs. De er et must, for det er små fine objekter, man kan kigge på og få fremkaldt smukke erindringer over. Og det holder jeg nu så meget af.
SvarSletJeg deler også din katte-besættelse, og den du har fundet er virkelig fin! Alt med katte på er fint, faktisk ;)
ja, jeg synes også, at den er rigtig sød. Og så fylder den ikke så meget i samlingen, som efterhånden fylder en del rundt omkring derhjemme :)
Slet