søndag den 29. september 2013

Hvad er dog det der e.l.f. for noget?

Før jeg startede min blog i marts måned, havde jeg aldrig nogensinde hørt om e.l.f., men på diverse blogs blev e.l.f. nævnt i tide og utide her og der og alle vegne, så der gik naturligvis ikke ret lang tid, før min nysgerrighed måtte styres, og jeg klikkede ind og blev en hel del klogere.

Makeup, makeup, makeup!!! Alt hvad hjertet kan begære - og så til mere end fornuftige priser. Det var faktisk det, der overraskede mig mest: De utroligt lave priser.

Så efter at have luret en hel del rundt på hjemmesiden besluttede jeg mig for, at jeg altså også ville være med og prøve at se, om der nu også var noget om al den snak.

Så jeg bestilte en Mineral Face Cleanser, en Mineral Personal Blend Foundation (Light) og en Studio Glossy Gloss i farven Tangy Tangerine.


Det, syntes jeg, var til at overskue som førstegangskøb, og jeg må sige, at produkterne helt levede op til mine forventninger. Det er god valuta for pengene.

Mineral cleanser'en er nem at bruge og gør lige præcis, hvad den skal; renser og frisker.

Gloss'en er en smule for orange til min smag, men med de priser er et fejlkøb i ny og næ ikke nogen katastrofe. Det kan jeg sagtens leve med, og bortset fra at farven ikke lige er mig, er der bestemt ikke noget galt med gloss'en.

Og så er Foundation med bland-selv-funktion da helt genialt. Der er jo stor forskel på de flestes hudfarve i ansigtet alt efter årstiden, og med den her kan man mikse de fire farver, så de bliver lidt lysere eller lidt mørkere. Det, synes jeg altså, er supersmart!


Det er bestemt ikke sidste gang, jeg har handlet hos e.l.f........helt bogstaveligt, for jeg har faktisk allerede bestilt anden omgang. I skrivende stund kan jeg faktisk ikke huske, hvad jeg har bestilt, og jeg har besluttet mig for ikke at tjekke det, før jeg får pakken, for så er det en lille smule som at pakke en gave op juleaften. Og hvem elsker ikke det...?! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du? Smid en kommentar.