mandag den 16. september 2013

Lidt shopping fra Dublin

Jeg har lige været i Dublin med Kæresten, og i går havde jeg et par tips til spisesteder. I kan nappe tips'ne lige her.

Jeg fik også shoppet en lille smule. Jeg startede faktisk allerede i lufthavnen, hvor jeg havde besluttet mig for, at jeg skulle have minimum 1 Chanel neglelak med hjem. Farven havde jeg ikke besluttet mig for, men det endte med Taboo (583) og Peridot (531).

Jeg har kun prøvet dem hver især på én negl, og jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg bliver rigtig glad for Taboo. Peridot er jeg lidt mere spændt på, for som det også ser ud på billederne, virker den meget guld-agtig, men i virkeligheden har den et meget grønligt skær, som giver nogle kraftige havassociationer. Det kan svagt anes i siderne af flasken.

Jeg fik også købt mig en sommerskjorte med et herligt mønster med små fugle og fuglebure, og et skønt tørklæde (en af mine store svagheder) i nogle herlige farver. Det bliver rart at lyse lidt op med det her i efteråret.


Jeg fandt disse fine ting i Carousel i Temple Bar-området, hvor der var samlet en del butikker med både gammelt og nyt vintage-tøj. Ja ja, jeg ved godt, at nyt tøj ikke kan være vintage, men jeg håber I ved, hvad jeg mener. Den der 50'er stil, der er helt fantastisk, og jeg kunne have købt mig fattig i de butikker.
 
Jeg fik også købt mig endnu et par Converse All Stars, som jeg bare ikke kan få nok af, og jeg synes, at de er helt utrolig fantastisk flotte. Jeg kan ikke lade være med at kigge på dem hele tiden, når jeg har dem på :)
 
Kan I se, hvad mønstret forestiller?
 
Lige præcis! Store katte til en stor katteelsker :)
 
Og så lige helt tæt på...
 
Jeg er bare SÅ glad for dem og har stort set boet i dem, siden vi kom hjem.

6 kommentarer:

  1. Lækre køb...
    - Jeg har også Peridot, og har aldrig nogensinde fået så mange komplimenter for en neglelak, som for denne...
    Jeg kan dog kun bruge den om sommeren, hvor mine hænder har lidt farve... ellers ser den underlig ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har faktisk godt set dit billede (på Instagram måske...?), og der så den rigtig flot ud. Men så vil jeg da prøve den, inden mine hænder bliver helt vinterblege igen :)

      Slet
  2. Så cool tiger-sneakers, og Peridor neglelakken er jo helt perfekt der til! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er også rigtig godt tilfreds med begge dele :)

      Slet
  3. Sikke en masse skønne køb :) Og de lakker er bare så lækre :)

    SvarSlet
    Svar
    1. De er nemlig super lækre. Vildt nemme at komme på og klart alle pengene værd :-)

      Slet

Hvad synes du? Smid en kommentar.