lørdag den 14. september 2013

Miniguide til Dublin

Kæresten og jeg har lige været 4 dage i Dublin. Det er ikke en by, jeg nogensinde har haft noget forhold til af nogen art, så jeg havde ingen forventninger, og det er nogle gange et udmærket udgangspunkt.

Det viste sig at være en utrolig hyggelig og charmerende by, og vi hyggede os helt gevaldigt med gåture, god mad og øl og lidt shopping.

Der er 3 steder, jeg især vil anbefale:

The Church som er en kirke, der er blevet ombygget til bar/café/restaurant, men som har beholdt mange af kirkeelementerne som fx. orglet, døbefonden og mindesten på væggene, og selve baren er placeret midt i det gamle kirkerum. 


Det er et fantstisk rum at komme ind i - og så er det altså lidt spøjst at sidde og drikke øl i en kirke...

Min anden anbefaling er en anden café, som er noget af det mest smukke og gennemførte, jeg har oplevet: Café en Seine i Dawson Street. Mine billeder er desværre ikke så gode, men jeg håber, at man kan få en idé om, hvordan der ser ud.


Det er bare lige mig, så jeg brugte det meste af tiden derinde på bare at sidde og kigge rundt og lade mig imponere. Love it!!!

Det sidste sted har jeg ingen billeder fra, men det er en lille 1.sals restaurant, som hedder The Pig's Ear. De serverede det bedste og smukkest anrettede måltid, jeg fik på hele turen. Og man kan sagtens få andet end gris :) Den ligner noget, som i København ville være svinedyrt (he he, fik I lige den: The Pig's Ear, SVINEdyr?), men det var meget rimelige priser. 

I det hele taget, synes jeg ikke, det var specielt dyrt at spise i Dublin i forhold til kvaliteten. Gode råvarer (meget irsk produceret), fine anretninger og tilpasse portioner.

Ingen tur til Irland uden en Guiness!
Både Kæresten og jeg er glade øldrikkere, så vi var jo i Slaraffenland :) Jeg bliver aldrig afhængig af Guiness, men der var rigtig mange andre gode øl, og vi fik da smagt lidt forskelligt. Vi fik også hørt noget irsk musik og set noget irsk dans, som jo er helt utroligt. Sjovt at kigge på, men helt utroligt.

Jeg kan klart anbefale Dublin til en smuttur på 3-4 dage - især hvis man er nogenlunde ligeglad med vejret. Det er vist svært at undgå regn på et eller andet tidspunkt, ligemeget hvor kort tid man skal være der. Vi var rigtig heldige at have sol lidt af tiden og fine temperaturer, men vi slap heller ikke for et par små byger. Det hører ligesom bare med :)

Jeg tager i hvert fald gerne tilbage en anden gang!

6 kommentarer:

  1. Fantastiske billeder! Åh hvor ville jeg gerne til Dublin.

    SvarSlet
  2. Åhh hvor lækkert - jeg får helt lyst til en tur der over igen.
    Jeg var i Dublin for 15 år siden... og har faktisk altid tænkt på byen som én af de roligste og smukkeste "storbyer" jeg har besøgt...
    - og med et fantastisk venligt folkefærd... mindes at de var meget interesserede og snaksaglige, når man kom ind på de hyggelige pubs.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret. Det er også det indtryk, jeg har af byen og dens beboere.

      Slet
  3. Hvor hyggeligt, besøgte byen i 2007, og vil gern genopleve den en dag - og en guinness skal man jo have på sådan en tur :p

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, en Guinness hører sig ligesom til, selvom det ikke er noget jeg bliver forfalden til. Den er alligevel lige lidt for mørk til mig :)

      Slet

Hvad synes du? Smid en kommentar.