søndag den 25. august 2013

Sort kat og tallet 13

Vi havde lidt tid til overs i lufthavnen på Gran Canaria, da vi skulle hjem, og en af de mest fornuftige måder at bruge tid i en lufthavn er da at ose rundt i butikker.

En af de sidste butikker, vi dumpede ind i, var en spøjs blandet landhandel af tøj, sko, tørklæder og ting til hjemmet såsom søde opbevaringsdåser og lignende krims krams. Jeg fandt en sindssyg billig skjorte/bluse, men da jeg jo snildt kunne være medlem af klubben af "Crazy cat women" var det, der fornøjede mig mest, faktisk posen, jeg fik den i.
Helt fantastisk!

Jeg er absolut ikke overtroisk og synes især det med de sorte katte, er noget - undskyld mig - forbandet pjat! Jeg har flere gange læst mig til, at sorte katte gennemsnitligt sidder i længere tid på internater rundt omkring end andre katte, fordi folk ikke vil have en sort kat...

Så jeg synes, at denne pose er helt genial, og de får endda også gjort god positiv reklame for tallet 13 på bagsiden.
Nu er spansk ikke lige min spidskompetence, men jeg kan da læse mig til så meget som, at de har fundet forskellige positive ting ved tallet 13 - bl.a. datoer, hvor der er sket nævneværdige ting, såsom udgivelsen af Beatles' Yellow Submarine, og den dag Mickey Mouse blev til samt andre random facts.

Jeg har før lavet et lille indlæg om poser, der gør indkøbsoplevelsen en lille smule mere interessant, og der burde være mange flere. Ja altså poser, ikke indlæg :)

4 kommentarer:

  1. Ej hvor er den altså fin. Prikket over i'et på et godt køb må altså være en fin medfølgende pose :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er altså tit de små ting, der tæller :)

      Slet
  2. Så fin den er :)
    - og hvor er jeg glad for alle de facts (selvom jeg heller ikke forstår alle) - for 13 er faktisk mit yndlingstal.

    SvarSlet
    Svar
    1. Aj, hvor sjovt! Ja, så må det jo være guf for dig :)

      Slet

Hvad synes du? Smid en kommentar.