Jeg synes ikke, at jeg har en specielt avanceret beauty rutine, og jeg plejer at holde mig nogenlunde indenfor basisprodukterne, når jeg skal slæbe rundt på det i bagagen, så jeg blev lidt overrasket over, at der alligevel var så meget forskelligt, når jeg nu synes, at jeg begrænser mig helt vildt :)
Her er, hvad toilettasken gemte på: Bagerst fra venstre: Isana hand creme (fra Tyskland), Colgate Total tandpasta, Clinique Take the Day Off makeup-fjerner (den bedste jeg indtil nu har prøvet. Tjek mit rose-indlæg HER), o.n.e. økologisk skintonic, kms california curlup curling balm (full size). Forrest fra venstre: VICHY Thermal Fix 1, Kinerase Ultimate night moisturizer, Body Shop pink grapefruit shower gel, Alterna caviar repair shampoo og conditioner, Elizabeth Arden eye-fix primer, Chanel ultra correction line repair og en lille Acqua di Gioia fra Armani. Allerbagerst står en matas fugtighedscreme, men jeg har hældt noget andet creme i efter at have tømt den.
Et imponerende udvalg i betragtning af, at det drejede sig om... ja, én overnatning!Normalt lader jeg bare det hele ligge i min fine toilettaske (man kan åbne hele "låget" på den, så man har et fint overblik over indholdet), men der var udsædvanligt meget plads ved siden af vasken, så jeg tog det hele ud og stillede op, og det var først da det hele stod dér, at jeg lagde mærke til, hvor meget forskelligt jeg slæber med rundt. Og så kommer makeup'en oveni. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget det ville fylde, hvis der ikke fandtes rejsestørrelser og diverse prøver :)
| Min fine toilettaske og kosmetikpung. Jeg holder meget af babushkaer :) |
ha ha jeg er også tilhænger af de små prøver man får i både blade og matas... så kan man jo netop have det hele med... uden at skulle slæbe en kuffet med til en enkelt overnatning :)
SvarSlet(men du har da godt nok fået meget med... fik du tid til at bruge det hele?)
Hæ hæ, ja jeg brugte faktisk det hele... Lidt tankevækkende :)
Slet