lørdag den 19. oktober 2013

Kender du Harry Hole?

Før sommerferien underholdt jeg lige HER en lille smule om, hvilken bog jeg havde tænkt mig at slæbe med på ferien.

Jeg fik også startet på den udvalgte bog lige inden ferien, og jeg slæbte den skam også med på ferien - og hjem igen.....uden overhovedet at have åbnet den.

Den lå så herhjemme i et godt stykke tid, før jeg tog konsekvensen og droppede den indtil videre til fordel for "Politi" af Jo Nesbø, som havde ligget og kaldt på mig ovre på hylden sammen med resten af serien om den kære Harry Hole fra Oslo.

Og det har jeg ikke fortrudt.

Det er jo som juleaften, hver gang der udkommer en ny Harry Hole-bog og efter afslutningen i den forrige bog "Genfærd", kunne man da næsten ikke vente til denne efterfølger kom.

Jeg er næsten halvt igennem, og den er som sædvanlig super spændende, og det kører på fra første side. Puha......

Hvis du kan lide krimier og endnu ikke har stiftet bekendtskab med Jo Nesbøs prøvede politimand Harry Hole, så kom i gang!!! :) Jeg var hooked fra første bog, jeg læste, som faktisk var den 3. i serien. Jeg kunne dog hurtigt mærke, at jeg manglede de 2 første, for at have det fulde billede af personen og historien om/bag Harry Hole, så dem læste jeg op på i en fart. De 2 første bøger er skrevet i en lidt anderledes stil end resten af serien (den ny Politi er nr. 10 i serien), men hvis du beslutter dig for at starte med starten (Flagermusmanden) og ikke helt synes, at det fænger, så bliv endelig ved.

Så min læselyst er heldigvis kommet tilbage, og så må Marian Keyes være lidt i venteposition ovre på hylden.

2 kommentarer:

  1. ELSKER HH - tror jeg har tilsammen.... 15 udgaver af bøgerne her hjemme - om ikke enda mer;) Jeg er nordmand - og køber dem alltid med en gang på norsk selv, men da kæresten nægter at læse på norsk, er der også endte opp med et par på dansk også;)

    Jeg syntes bøgerne hans bliver bedre og bedre - jeg var dog ikke helt "fornøyd" med 9ern. Kunde ikke fange handlingen lige så godt som de forrige. Snemanden er en KLAR favorit!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har det lidt lige som dig med 9'eren, og jeg er også meget vild med "Snemanden". Flere, jeg kender, er startet med den, og det kan jeg slet ikke forestille mig :)

      Slet

Hvad synes du? Smid en kommentar.