Jeg har mange tørklæder - og her taler vi MANGE tørklæder. Hovedsaligt af den lidt større slags; altså af den aflange bredere art. Et eksempel er dette fine tørklæde fra Besos.dk, som jeg vandt hos Lullumut sidste år.
Jeg bruger dem mest udendørs forår og efterår, men jeg ville rigtig gerne blive bedre til også at bruge dem indendørs. De mindre tørklæder er jeg blevet meget bedre til at få brugt indendørs, men jeg er typen, der tager tørklædet på og så lige skal rette lidt her og så rette lidt der, og så ender det med at jeg tager det af og så på igen og starter forfra. I stedet for bare at tage det på og komme videre med min tilværelse...
Men det håber jeg, at hende her måske kan hjælpe mig med, og tiden er jo til tørklæder nu, må man sige.
Udover at Wendy giver 25 forskellige eksempler på, hvordan man kan binde sit tørklæde, er videoen i sig selv et lille mesterværk efter min mening. Jeg har ikke set så meget andet fra hende endnu, men hun må bruge helt ufattelig meget tid og energi på sine videoer, hvis de bare nærmer sig dennes standard. Stor respekt til hende!
Så tjek videoen! Noget kan bruges, og andet er ikke lige mig, men der er i hvert fald en god portion inspiration at finde hos Wendy, og det kan man altid bruge.
Ha ha.. fin video og god inspiration ;)
SvarSletJeg har ellers ikke noget problem med at få bundet tørklæder… jeg har næsten også altid ét på og slynger det bare om… så går der ikke ret lang tid, før det sidder, tilfældigt og så det skal ;-)
Det er så flot det Besos-tørklæde.
Det er den tilfældighedsteknik, jeg øver mig i, og faktisk er blevet lidt bedre til :)
SletOg tak - jeg er også meget glad for det tørklæde.